|
Valg af medlemmer til Europa-Parlamentet afholdes hvert femte år i EU's medlemsstater. I Danmark blev der ved valget i 2004 valgt i alt 732 medlemmer til Europa-Parlamentet, heraf 14 i Danmark. Som følge af udvidelsen af EU med Rumænien og Bulgarien blev antallet af medlemmer til Europa-Parlamentet justeret. Herefter skal der vælges 13 danske medlemmer til Europa-Parlamentet fra og med valget i 2009.
Valgret til Europa-Parlamentet har i Danmark enhver, der er fyldt 18 år, og som herudover har dansk indfødsret og fast bopæl i Danmark eller i et af de øvrige EU-lande eller er statsborger i et af de øvrige EU-lande og har fast bopæl i Danmark. Personer, der er under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne (tidligere kaldt ”umyndiggjorte”) har dog ikke valgret. Personer, der har valgret, vil normalt også være valgbare til Europa-Parlamentet.
|