|
Krisecentre er midlertidigt botilbud til kvinder, der har været udsat for vold eller udsat for trusler om vold, og hvor kvinden kan komme ved egen henvendelse eller efter henvisning fra offentlige myndigheder. Lederen træffer afgørelse om optagelse.
Ret til anonymitet
Kvinden kan rette henvendelse til krisecentret uden at blive registreret og dermed respekteres retten til anonymitet. Kvinden kan under et ophold på krisecenter være ledsaget af børn.
Krisecentrenes tilbud til kvinder og eventuelle børn:
- Beskyttet ophold i form af fysisk sikkerhed som består i tilbud om ophold i sikrede omgivelser hvor voldsudøveren ikke har adgang.
- Akut krisehjælp består af en øjeblikkelig samtale med såvel mor som eventuelle børn umiddelbart efter indflytning. Herudover omfatter akutfunktionen også medarbejderens rådgivning af kvinden i forhold til sikkerhed, kontakt til evt. politi, vagtlæge, skadestue, sociale myndigheder m.v.
- Omsorg og støtte i forbindelse med at få bearbejdet eventuelle voldsomme oplevelser.
- Rådgivning gives enten ambulant eller under opholdet og målrettes den enkelte kvindes behov. Rådgivningen omfatter alle aspekter af kvindens problemstillinger.
Familierådgivning til kvinder og børn på krisecentre (1. juli 2008)
Efter den nye bestemmelse i Servicelovens § 109, stk. 4, forpligtes kommunalbestyrelsen til at tilbyde familierådgivning til kvinder med børn på kvindekrisecentre i forbindelse med udflytning fra krisecentret. Rådgivningen skal påbegyndes inden udflytning fra krisecentret og skal fortsætte efter etablering i egen bolig. Rådgivningen skal gives i forhold til bolig, økonomi, arbejdsmarked, skole, daginstitutioner, sundhedsvæsen mv. Familierådgiveren skal være den gennemgående, koordinerende person, som familien kan støtte sig til, og støtten og rådgivningen skal ske på tværs af sektorerne i forhold til de emner, rådgivningen vedrører. Forpligtelsen gælder uafhængigt af kommunalbestyrelsens vurdering af, hvilken støtte og hjælp kvinden og barnet i øvrigt har brug for.
Kommunalbestyrelsen forpligtes efter § 109, stk. 5, til at tilbyde psykologbehandling til børn over 6 år, som følger med deres mor på krisecenter. Forpligtelsen gælder uanset opholdets varighed. Behandlingen skal have et omfang på mindst fire timer og op til ti timer afhængig af barnets behov. Det er et krav, at behandlingen skal udføres af en autoriseret psykolog. Behandlingen skal iværksættes under barnets ophold på krisecenteret eller i umiddelbar forlængelse heraf. Den enkelte kommunalbestyrelse tilrettelægger selv, hvordan hjælpen skal udmøntes. Pligten til at tilbyde psykologbehandling supplerer de allerede eksisterende forpligtelser, kommunalbestyrelsen har i forhold til at hjælpe børn og unge med behov for særlig støtte.
Efterværn
Hovedparten af krisecentrene har etableret tilbud om efterværn, hvilket indebærer mulighed for støtte og hjælp til kvinder og børn efter deres udflytning. Efterværn er en forebyggende indsats, der skal hjælpe kvinderne til et bedre liv efter opholdet på krisecenter, og kan bl.a. bestå i initiativer rettet mod den voldsudøvende part eksempelvis samtaler med kvinden og manden, henvisning til psykolog eller støtte til samvær med eventuelle børn.
Personale
Krisecentrenes personale består såvel af faguddannet personale med en relevant uddannelsesmæssig baggrund som frivillige.
De fysiske rammer
Krisecentrene kan typisk tilbyde kvinderne enkeltværelse med plads til eventuelle børn. Derudover består de fysiske rammer af fælles opholdsrum til børn og voksne samt særlige rum til ophold og aktiviteter til henholdsvis store og små børn. I krisecentret findes derudover samtalerum hvor kvinden uforstyrret kan føre samtaler med sagsbehandlere eller andre kontaktpersoner.
Derudover findes der typisk møde- og aktivitetsrum, der giver mulighed for fritidsaktiviteter, fællesmøder og netværksskabende aktiviteter.
Opholdsbetaling
Henholdsvis kvinden og kvindens hjemkommune betaler for opholdet på krisecentret. Betalingen fastsættes på baggrund af niveauet for boligudgifter i lokalområdet. Udover betaling for opholdet fastsættes betaling for kost, personaleudgifter samt øvrige ydelser.
Såvel kommunernes som kvindernes betaling for ophold er meget forskellig fra det ene krisecenter til det andet.
Kontaktperson: Lola Foster, Velfærdsministeriet
|