Forstærket indsats over for kriminelle og kriminalitetstruede unge
Der igangsættes en række initiativer til at bekæmpe ungdomskriminalitet og uacceptabel adfærd blandt unge i løbet af 2009 og 2010.
Forældrepålægget skal skærpes, så kommunerne fremover får pligt til at give forældrepålæg, når deres børn fx er kriminelle, skulker fra skole, trives dårligt eller forældrene ikke vil samarbejde med myndighederne. Hvis pålægget ikke efterleves skal kommunen stoppe udbetalingen af børnefamilieydelsen.
Endvidere vil regeringen indføre ungepålæg, så kommunerne fx kan pålægge de unge at rydde op efter hærværk.
Anvendelsen af forældreprogrammer skal udbredes. I forældreprogrammerne lærer forældrene bl.a. at sætte grænser for deres børn.
Behandlingsprogrammet MultifunC er et intenst program, der sætter fokus på konsekvens. Det skal igangsættes i Danmark. Det forløber over 2 perioder. I den første periode placeres den unge på døgninstitution i 6 - 9 måneder. I den anden periode fortsætter programmet i den unges nærmiljø med intensiv opfølgende behandling med inddragelse af familien.
Der skal skabes større sammenhæng i den kommunale indsats mod ungdomskriminalitet. Kommunernes fokus på utilpassede kriminelle børn og unge og på effekten af de tiltag, der sættes i værk, skal øges.
I forlængelse af rammeaftalerne for 2009 er aftalt at etablere 15 nye, sikrede pladser til kriminelle unge.
Spiseforstyrrelser og selvmordsrisiko
Undersøgelser af årsager til selvmordsrisiko blandt unge med alvorlige spiseforstyrrelser, Socialministeriet og Center for selvmordsforskning, 2006.
Pulje til idræt for børn og unge anbragt uden for hjemmet
Idræt for vanskeligt stillede børn. Formålet med puljen er at sikre, at anbragte børn i højere grad deltager i idrætsforeningernes tilbud og indgår i foreningens netværk.
Læs mere om puljen