Særlig støtte

Særlig støtte er de muligheder, der findes i servicelovens § 52 stk. 3 for at hjælpe børn og unge, der har problemer. Støtten kan bestå af:

• Konsulentbistand med hensyn til barnets eller den unges forhold. Kommunalbestyrelsen kan herunder bestemme, at barnet eller den unge skal søge dagtilbud, fritidshjem, ungdomsklub, uddannelsessted eller lignende.
• Praktisk, pædagogisk eller anden støtte i hjemmet. 
• Familiebehandling eller behandling af barnets eller den unges problemer. 
• Døgnophold både forældremyndighedsindehaveren, barnet eller den unge og andre medlemmer af familien i en plejefamilie, på et godkendt opholdssted eller på en døgninstitution eller i et botilbud. 
• Aflastningsordning, i en netværksplejefamilie, i en plejefamilie, på et godkendt opholdssted eller på en døgninstitution. 
• Udpegning af en personlig rådgiver for barnet eller den unge. 
• Udpegning af en fast kontaktperson for barnet eller den unge og for hele familien. 
• Anbringelse af barnet eller den unge uden for hjemmet på et anbringelsessted, 
• Formidling af praktiktilbud hos en offentlig eller privat arbejdsgiver for den unge og i den forbindelse udbetaling af godtgørelse til den unge. 
• Anden hjælp, der har til formål at yde rådgivning, behandling og praktisk og pædagogisk støtte.

Formålet med at yde støtte til børn og unge med særlige behov, er at skabe de bedst mulige opvækstvilkår, så de på trods af deres individuelle vanskeligheder kan opnå de samme muligheder for personlig udfoldelse, udvikling og sundhed som deres jævnaldrende.

• Støtten skal gives tidligt og sammenhængende
• Støtten må i hvert enkelt tilfælde udformes på baggrund af en konkret vurdering.
• Barnets eller den unges synspunkter skal altid inddrages
• Barnets eller den unges vanskeligheder skal så vidt muligt løses i samarbejde med familien.