|
Udsatte børn og unge kan have behov for en særlig støtte fx konsulentbistand, pædagogisk eller anden støtte i hjemmet, familiebehandling eller behandling af barnets eller den unges problemer. Det kan også være, at der er behov for ophold uden for hjemmet eller måske et praktiktilbud. Støtten til de udsatte børn og unge skal ydes tidligt og sammenhængende.
Formålet er, at der skal skabes de bedst mulige opvækstvilkår for udsatte børn og unge, så de kan opnå de samme muligheder for personlig udfoldelse, udvikling og sundhed som deres jævnaldrende.
Barnets og den unges synspunkter skal altid inddrages, og vanskelighederne skal så vidt muligt løses med familiens medvirken.
Med det formål at forbedre indsatsen vil regeringen nu følge op på anbringelsesreformen med barnets reform. Hvis vi vil forbedre indsatsen for de udsatte børn og unge, så skal vi sikre, at barnets muligheder og situation bliver højt prioriteret.
Der vil blive fremsat lovforslag i februar 2010, og Barnets Reform skal indgå i drøftelserne om satspuljen for 2010.
|